Wokeisme, woke-ideologi eller bare woke. Hvad betyder det egentlig helst præcis? Er det en politisk ideologi eller er det mere en identitetsmarkør? Det vil jeg prøve at besvare i dette indlæg, ved at inddrage forskellige samfundsvidenskabelige teorier.
Indholdsfortegnelse
Begrebet woke
Hvis vi starter med det helt basale, så definerer den danske ordborg woke som, at man er bevidst om social uretfærdighed. Dette kan for eksempel være i forhold til racisme, ligestilling mv. Der er dog også en sekundær betydning, der beskriver det som, at man er optaget af disse emner i en overdreven og konfrontatorisk grad.
Som mange andre ting, er det et begreb der oprindeligt stammer fra USA. Oprindeligt har det mest været brugt i forbindelse med påstået racisme eller andre racerelaterede spørgsmål. Det har især været forbundet med Black Lives Matter-bevægelsen, hvor bevægelsens påstand lyder på, at der findes nogle racistiske strukturer i samfundet, som blandt andet fører til politivold.
Det kan dog også handle om andre ting. At være woke handler om, at man er opmærksom på disse påståede sociale strukturer i alle sammenhænge. Det kan også være sociale strukturer der er undertrykkende overfor kvinder, ressourcesvage, neurodivergente, handicappede, seksuelle minoriteter etc. I princippet er det egentlig kun fantasien der sætter grænsen.
Den konservative britiske forfatter Douglas Murray, som er meget kritisk overfor woke, har I bogen ‘The Madness of Crowds: Gender, Race and Identity’ argumenteret for, at mange af disse holdninger bliver brugt til at offergøre sig selv. Altså at man italesætter sig selv som offer for eksempelvis racisme, homofobi, kvindeundertrykkelse mv. Denne offergørelse kan ifølge Douglas Murray være med til at skabe social status for sig selv. For andre kan sympati med de selverklærede ofre virke som en form for dydssignalering og identitetsmarkør.
Men hvor mange i Danmark er egentlig woke?
Det er svært at svare helt præcist på. Men tilbage i 2022 kom man meget tæt på, da Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, sammen med posdoc Steffen Selmer udkom med en undersøgelse af netop dette. Undersøgelsen viste at over 80% af danskerne er modstandere af de holdninger, som man typisk forbinder woke med.
Teorier om ideologi
Der findes mange teorier, som bruges til at definere hvad en ideolog er. Jeg har her valgt at fremhæve to anerkendte teoretiker, der har beskæftiget sig med ideologier som begreb. Den ene er politologen Michael Freeden og den anden er sociologen Karl Mannheim.
Michael Freeden
Michael Freeden er en britisk professor i politisk teori. Han arbejder meget med en konceptuel tilgang til ideologier. Det skal forståes på den måde, at han mener at ideologier er en samling af politiske koncepter, som gør det muligt for mennesker at navigere i politik. Dermed er det mere end bare et spørgsmål om holdninger, men også et spørgsmål om hvordan man forstår den politiske verden. Her bliver ideologien en ramme, der gør det nemmere for mennesker at gebærde sig i den politiske verden.
Ifølge Freeden er der fem store ideologier i vores samtid: Liberalisme, konservatisme, socialisme, feminisme og grøn politisk tænkning. Specielt de to sidste må sige at være noget andet, end det man førhen har forbundet med ideologi.
Karl Mannheim
Karl Mannheim var sociolog og nåede at være borger i både Ungarn, Tyskland og England. Det skyldtes at han på grund af sin jødiske baggrund var nødsaget til at flytte flere gange.
Han er især kendt for sine tanker om ideologier, der naturligt nok fokuserer på sociologiske aspekter. Ifølge Mannheim er ideologi noget der hænger sammen med mennesker placering i samfundets sociale struktur. Derfor er koblingen med marxisme ret oplagt, da det hviler på mange af de samme tanker. Dog er Karl Marx meget optaget af de økonomiske klasser, hvor Mannheim også er opmærksomme på andre forskelle.
Derfor mener Mannheim, at ideologi er et tankesæt der bruges til at tjene (eller i hvert fald legitimere) forskellige samfundsgruppers interesser. I modsætning til Karl Marx, tænkes der dog bredere end arbejdklassens kamp mod borgerskabet. Det kunne for eksempel være interesserne for landbefolkningen, for unge eller for højtudannede.
Analyse af woke som ideologi
Hvis vi starter med at se på den konceptuelle tilgang, som Michael Freeden er fortaler for, så er der en række politiske koncepter forbundet med woke. Dette kunne for eksempel være det store fokus på lighed og magtkritik. Dog er der ikke det samme omfang af politiske koncepter, som man ser i andre ideologier.
Det er dog interessant at Michael Freeden selv nævner feminisme som en af de fem store ideologier, da feminisme typisk er noget der bliver forbundet med woke.
Når vi kigger på Mannheim så er der en endnu tydeligere sammenhæng. Woke har netop fokus på den angiveligt uretfærdige behandling af forskellige samfundsgrupper, som ligger meget i spænd med Mannheims teorier.
Konklusion
Uanset om man køber ind på Michael Freedens eller Karl Mannheims definition af ideologi, er der ganske gode argumenter for, at kalde woke en ideologi. Dog er det umiddelbart mest tydeligt, ved Mannheims teori.
At noget er en ideologi, udelukker dog ikke at det samtidig kan være en metode til dydssignalering, som Douglas Murray argumenterer for at woke bliver brugt til.
Der er i min optik ingen tvivl om, at hvis man også kalder grøn ideologi eller feminisme for ideologi, så må man også kalde woke for en ideologi. Retfærdigvis kan det dermed kaldes wokeisme.
Referencer
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=woke&tab=ny
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danskerne-er-ikke-saa-woke-som-forskerne-forventede