Bevarelsen af autoriteter er fuldstændig centralt for konservativ tankegang. Uanset om vi går tilbage til den franske revolution, som ofte omtales som den begivenhed der grundlagde konservatismen, eller helt frem til i dag, så er autoriteter et afgørende punkt for konservatismen.

Men hvorfor egentlig? Det vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. Både ved at inddrage nogle af de større konservative tænkere, men også ved at dele mine egne perspektiver.

Hvad betyder autoriteter for konservatisme? – Det korte svar

Blandt især liberale vil mange måske forbinde autoritet med noget negativt, der begrænser den individuelle frihed. For konservative er det derimod en positiv ting, der skaber sikkerhed og stabilitet i samfundet – og er heller ikke noget, der behøver at stå i modsætning til frihed.

Edmund Burke tilskrives ofte at være konservatismens fader og han skriver netop også om vigtigheden af autoriteter i bogen ‘Tanker om den franske revolution’, som af mange regnes for at være det mest centrale tankegods bag konservatismen.

Her skriver han om, hvordan den franske revolution er et opgør med de etablerede institutioner, som for eksempel monarkiet, kirken og andre magthavere, som ellers har en vigtig samfundsfunktion igennem deres autoritet. De besidder nemlig vigtig erfaring og kultur, som er overleveret gennem tidligere generationer og som har skabt fundamentet for nationen. Når revolutionen gør op med autoriteterne, så fører det til kaos, død og ødelæggelse.

Opsummering

• Autoriteter skaber sikkerhed og stabilitet
• Behøver ikke stå i modsætning til frihed
• Autoriteter besidder erfaring og kultur fra tidligere generationer

Hvad betyder autoriteter for konservatisme? – Det lange svar

Autoriteter er dog ikke kun vigtige for konservative i de ekstreme tilfælde, hvor man skal værne sig mod en revolution. Autoriteter spiller også en vigtig rolle i hverdagen. Både for mennesker og for samfundet. Med autoriteter følger nemlig også ansvar, men autoriteter er heller ikke ufejlbarlige. Edmund Burke erkendte også, at autoriteter kunne have behov for reformering og fornyelse. Men han stod dog fast på, at dette ikke skulle ske hurtigere end, at resten af samfundet kunne følge med.

Den konservative filosof, Roger Scruton, mente også at autoriteter har en vigtig rolle i samfundet. Hans argumenter hænger naturligt sammen med Burkes. I sin bog ‘How to Be a Conservative’ (Hvordan man er konservativ), beskriver han blandt andet hvordan autoriteter er med til at skabe en følelse af tilhørsforhold og stabilitet samt værner om kultur og tradition.

Autoriteter i samfundet

Jeg vil herunder beskrive fra et konservativt synspunkt, hvorfor de enkelte autoriteter er vigtige på samfundsniveau.

Kirken

Det varierer meget i enkelte lande, hvordan kirken er indrettet. Men i en dansk kontekst har vi en folkekirke, der bogstaveligt talt følger os fra vugge til grav. Den fungerer som et rituelt udgangspunkt for livets store begivenheder: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Dertil kommer alle de store højtider som julegudstjenester, påske mv.

Men kirken er mere end det. Hele det danske samfund og vores værdier bygger på den kristne kulturarv og det kristne menneskesyn. Derfor er kirken kulturbærer og præsterne har dermed en autoritet i at bære den kultur videre ved at formidle kristendommen til danskerne.

Monarkiet

Det Danske Kongehus (og andre kongehuse for den sags skyld), er hele omdrejningspunktet for hvordan staten fungerer. Deres autoritet er altså mere på et instutionelt niveau og er ikke på den måde noget man som dansker mærker i hverdagen.

Formelt set er det Hans Majestæt Kongen der udpeger regeringen. Det er heller ikke statsministeren, der er landets statsoverhoved. Kongehuset nyder stor opbakning blandt danskerne og er et kulturelt samlingspunkt. Ligeledes undgår man den splittelse et politisk valgt statsoverhoved, som en præsident, ville give.

Skolen

Skolen er ikke kun et sted der gør eleverne fagligt dygtigere – Det er også et sted, der danner og skaber mennesker. Uanset om der er tale om en folkeskole, privatskole eller friskole, så er der for eleverne tale om en autoriteter, der har afgørende betydning for hvordan de formes som mennesker.

Derfor har skolerne og især lærerne et stort ansvar. Skolernes autoritet lægger i, at de har viden om og erfaring med, hvordan man gør eleverne til helstøbte mennesker der kan indgå i det omkringliggende samfund, med en grundlæggende forståelse af deres land og dets historie.

Autoriteter i hverdagen

Jeg vil herunder beskrive fra et konservativt synspunkt, hvorfor de enkelte autoriteter er vigtige i hverdagen.

Familien

For langt de fleste mennesker, er familien udgangspunktet for deres tilværelse. Der ligger en naturlig autoritet hos forældrene, til at opdrage deres børn. Dermed ligger der også et stort ansvar for, at klæde sin børn godt på til tilværelsen samt drage omsorg for dem.

Lokalsamfundet

Lokalsamfund har måske ikke den samme betydning mere som det havde engang, da der er sket en større tilflytning til byerne. Men jeg tror ikke, at man må undvære betydningen for de mennesker, der er en del af et lokalsamfund.

Det danner både rammerne for børns opvækst. Lokalsamfundet kan nemlig både rumme den lokale skole, lokale sportsklub eller andre lokale karakter, der hver især spiller en rolle i børnenes opvækst.

Men det gælder ikke kun opvæksten. Lokalsamfund kan til en vis grænse danne sin egen kultur og identitet, der skabes af de mennesker der hver især påtager sig et ansvar for deres lokalsamfund og dermed opnår en autoritet gennem deres handlinger.

Opsummering

• Autoriteter er ikke ufejlbarlige. Kan godt have behov for reformering.
• Skaber stabilitet og tilhørsforhold.
• Autoriteter i samfundet: Har ansvar for både samfund og mennesker.
• Autoriteter i hverdagen: Tager ansvar for andre mennesker i deres nærhed.